En Gazelle-virksomhed.
I 1999 fik vi endda papir på, at et højt serviceniveau måtte være vejen frem, da Dagbladet Børsen,Dun & Bradstreet og Greens Analyse Institut i fællesskab kårede Coffee Break til en af Danmarks Gazelle-virksomheder – en årlig udnævnelse af virksomheder, der har været jobskabende, i vækst og vist gode resultater.
Siden opstarten tilbage i 1994, har Coffee Break været en virksomhed i konstant positiv udvikling, hvor kundepleje, hurtige reaktionstider og fleksibilitet altid har været højt prioriterede fokusområder.
Vi lægger stor vægt på, at du som kunde altid får hurtig respons på dine forespørgsler samt dag-til-dag-levering på dine ordrer. Og skulle du få brug for teknisk assistance, bestræber vi os på at være hos dig samme dag, som fejlen opstår. Vi tror da også på, at denne servicemindede indstilling til tingene, er den primære årsag til, at vi har så mange loyale kunder.